tirsdag den 27. september 2011

Luft under vinger

Viola har endnu meget lidt respekt for tyngdeloven. Synes bare det er fis og ballade og overlader besværet med at holde fast og passe på til os forældre. Det er egentlig heller ikke det store problem, så længe man lader være at sætte hende op, hvor hun kan falde ned. Men ind i mellem skal der rigtig luft under de vinger hun gudskelov ikke har. Ind i mellem skal hun kastes op, slippes og mærke suset i maven. Jeg mærker så, hvor tung hun er blevet, når hun lander. Min lille baby er blevet forvandlet til noget andet. Hun lugter heller aldrig af gylp mere, men af rugbrødsmadder og agurk. Det er utroligt at hun er her - jeg kan næsten ikke begribe lykken i det - men også så meget nede på jorden. Der er formiddage, der flyder, eftermidddage, der ruster og aftensmadder, der altid skal klares. Om få dage er der også en vuggestue... det bliver sikkert slet ikke tosset.

Laurits er ham, der virkelig har vingerne. Han fløj væk og efterlod mig forandret som aldrig før. Det er overhovedet ikke nede på jorden med ham, men flyvsk og uhåndterligt. Og så alligevel... han ligger jo på en måde i jorden og han er så stille. Jeg savner ham. Nogle gange skal det simpelthen siges eller skrives, som her. Hvis ikke her, hvor så?

2 kommentarer:

Maomis sagde ...

Jeg savner også Laurits ... og Viola! Carl snakker stadig om den gang vi spiste frokost sammen med Viola under møllen. Tænk hun snart fylder 1 år - det er sgu vildt som der lige gik et år!!!

Britte sagde ...

Det skal også siges...Jeg savner også Laurits...men har ham jo med mig som jeg heletiden har haft...men for filan...det var dejligt at se, lugte, smile, småtude, grine og røre-kysse hende den lille smukke Viol...snart 1 år...glæder mig til at høre hvordan det går i vuggeren...
Kys til jer alle 4...