Hun hoster, den lille stakkel... Så jeg kaster al den uld jeg kan finde på hende. Selv varmer hun sig ved synet af denne lille sol, som hun har opdaget i dag, og som hun snakker med og kan granske i lang tid ad gangen.
Det knuger mit hjerte på den gode måde, at hun sådan kan noget; at hun kan koncentrere sig, studere en ting, pludre let og sådan. Men det ømmer mit hjerte, at hun er blevet syg. Øvøvøv! Havde sådan håbet, at hun på heldigste vis kunne liste sig gennem sin første vinter uden sygdom. Men hvis bare det ikke bliver værre end det her, så tror jeg ikke det er slemt
.jpg)
4 kommentarer:
Hvor ser hun bare fantastisk ud. Glæder mig vildt meget til at se hende snart.. Kram fra Katja
Ja, hun er sgu skøn. Glæder mig også til snart at ses! Og må lige sige, at delish på barsel uden dig ikke er helt det samme...
Ingrid ELSKEDE den blomst! Hun kunne bludre til den i timevis. Hold op hvor er hun altså lækker, den lille Viola som hun ligger der i hjemmestrik, selvom hun er blevet sløj. God bedring. Kram fra Sofie
...blomsten har også boet her :) og bare vent om to sek hænger du ud med violabarnet på cafe!
Send en kommentar