onsdag den 15. juli 2009

Meget lidt nyt

Hvis nu livet ikke havde været så tarveligt at stoppe for Laurits dengang for tre år siden, så skulle her have været lidt billeder af helt almindelige børnenyheder fra Laurtussens verden. Sådan i stil med 'Laurits, der stolt viser sit seneste 'kunstværk' frem til moar':

Eller 'knægten, der har lavet togbane med alle fars slips':

I stedet begrænser nyhederne sig til, at der er kommet nyt toilet på kirkegården (gaaab), samt at Laurits togførers gravsted er blevet nedlagt. Det sidste er ikke helt en nyhed, da det skete lige omkring Laurits' fødselsdag. Vi blev lidt kede af at se det... Det var bare så rart med den sten på Laurits' græsplæne, hvor hans navn stod mejslet, selvom det var for en helt anden Laurits fra et helt andet årtusinde.
Et billede af blomster til Laurits fra mormor og morfar ('s have) sniger sig ind med noget nær meningsfuldhed. Jeg ville da virkelig ønske, at de blomster ikke skulle lægges på hans gravsted, men i stedet kunne være nogle, som han ganske uartigt selv havde plukket hjemme i morfars have. En del af mig synes, at det er småskørt at stille blomster til visning på kirkegården, og en del af mig synes næsten at kunne mærke en fysisk forbindelse gennem slægt, hvor jeg står som lykkeligste led imellem barnebarn og bedsteforældre.

7 kommentarer:

Manden/faren sagde ...

Jeg har sgu ikke noget slips med hjerter på! :-P

Stine Willum Adrian sagde ...

Ham Laurits er vist fuld af spillopper og fjollerier....
Jeg har lignende tanker når jeg sætter blomster til Klemme - men samtidig er det bare så rart det der med at sætte blomster - ikke mindst når de er fra bedsternes have. Mærkeligt at slægtskab kan have den betydning.

Kram Stine

Anonym sagde ...

Sikken nogle dejlige tegninger af Laurits, der leger. Med fars slips med hjerter på.....:-)

Kan også godt lide blomster fra mormor og morfar, det giver en ekstra tilknytning.
Kærlig hilsen og knus
Dorthe

Alphafeen sagde ...

...du sku tegne dig en fin lille bog :)

Line sagde ...

Jeg hepper på det alphafeen siger!

Maomis sagde ...

Jeg er helt enig med de to ovenstående!!! ;-)

Jeanette sagde ...

Sikke nogle smukke tegninger. Jeg er fuld af beundring over din evne til at give Laurtussen liv på trods af sin død. Jeg er helt enig med Alfafeen!!!