Det var nærmest magisk...
Vi stod i det kolde, men klare vand og nød fisketuren alt hvad vi kunne, selvom vi var ved at indse, at det heller ikke blev denne gang, at havørrederne kom med hjem på middagsbordet. Over os lød nogle underlige, lidt kurrende fuglekald, og vi kiggede lige op på en lille flok af svævende fugle. De cirklede om os et stykke tid, kaldende, svævende. Så satte de kurs ud over havet i fineste V-formation. Vi stod bare og nærmest måbede. Turde næsten ikke tro på det, men det var traner! Sådan her så det ud (dog ikke eget billede):
Det var rørende... Føltes helt bestemt som en hilsen fra Laurits. Det var første gang vi så traner i virkeligheden.
.jpg)
8 kommentarer:
Wow! Hvor smukt. Det er sådan oplevelse man kan bære med sig i hjertet i rigtig lang tid.
Åh Heidi, det var da perfekt, det var da fra Laurits :)
Ja, jeg må også lige tilslutte mig at det var ret magisk/syret at stå der i det stille vand på Stevns og pludselig blive "forstyrret" af nogle trillende gruuuuuaaa lyde LIGE over hovedet på os. Her holdt tranerne et hvil, hvor de red på nogle vindtrømme med os i centrum. Hvor havet rammer et par Frandsen'er skabes der tilsyneladende nogle ekstra gode vindstrømme til Fugle Surfing... Tak Laurits :-*
Årh hvor en smuk hilsen :) dejligt dejligt! (og bedre held med aftensmaden næste gang ;))
Helt fantastisk....
Sikken dog en dejlig og fin oplevelse. Og en skøn hilsen fra Laurtis. Der er meget imellem himmel og jord...
Knus
Dorthe
Hvor er det bare smukt. Hvor er han god mod jer, ham Laurits ;-)
Lille Laurits altså...
Send en kommentar